Permission marketing

Som et modsvar til de klassiske marketingdiscipliner, er permission marketing (PM) blevet et fokusområdet i mange virksomheders marketingafdeling.

Direkte oversat kan man på dansk kalde det for tilladelsesbaseret markedsføring. Det vil sige at virksomheden først kommunikerer til køberen, når køberen aktivt har givet tilladelse, altså i det øjeblik køberen opsøger virksomheden. Dette kan ske gennem en google søgning, eller i det øjeblik køberen følger virksomheden på sociale medier.

Den direkte modsætning til PM er interruption marketing, som går ud på at afbryde køberen og gøre opmærksom på virksomhedens produkt eller brand i stedet. Dette sker typisk gennem klassiske medier som TV, radio og print, men også nyere medier som online annoncer.

Det nok vigtigste værktøj i PBM er opt-in e-mail marketing, altså en form for push-marketing rettet mod folk der har skrevet sig op til virksomhedens mail-liste. Succes opnår man, hvis man formår at tiltrække mange abonnenter og samtidig udsender mails der er interessante nok til at holde folk på listen og ikke mindst konvertere dem til salg. E-mail marketing er en bred disciplin i sig selv, og indeholder ikke mindst emnet lead nurturing.

Synonymer til permission marketing, eller i det mindste meget tilknyttede discipliner er inbound marketing og pull marketing.