Random Macating 5. juni: Den periodiske tabel og den gamle Apple Computer

Random Macating

Moz har opdateret den periodiske tabel, og en californisk kvinde har indleveret en Apple 1 fra 1976 på den lokale genbrugsstation. Læs alle ugens vigtigste Inbound Marketing nyheder.

Random Macating

 

Mobilegeddon Revisited At SMX Advanced | Search Engine Land

Jeg har tidligere i Random Macating rapporteret om Mobilegeddon, og nu er det tid igen. På trods af den noget flade fornemmelse man sad med efter udrulningen af det der skulle have været en af de mest indflydelsesrige ændringer i Googles søgemaskine nogensinde, er der nu kommet en fin rapport fra SMX Advanced. Bryson Meunier fortæller om en diskussion mellem Googles Gary Illyes, SEO Claritys Mitul Gandhi og Merkle | RKGs Laura Scott, som blev modereret af Barry Schwartz.

Artiklen indeholder slidedecks fra alle tre deltagere, som hver havde en præsentation. Hvis du er i overvejelserne om at lave dit site mobilvenlig, eller hvis du har kunder, som du gerne vil overbevise om, at få udviklet et mobilsite, bør du i det mindste tage et kig på Laura Scotts slidedeck. Det er på 70 slides, men du kan ret hurtigt komme igennem dem. Hun har bl.a. nogle fremragende  analogier, der sætter det hele lidt på spidsen.

 

The Periodic Table Of SEO Success Factors: 2015 Edition Now Released | Search Engine Land

Den 1. juni offentliggjorde Danny Sullivan fra Search Engine Land, den opdaterede version af deres periodiske tabel for søgemaskineoptimering. Tabellen er super relevant at printe ud og hænge op på væggen, for både nye og gamle SEO-nørder. Den kan til enhver tid minde dig om, hvilke succesfaktorer du skal huske på, når du arbejder med SEO. Der er denne gang tilføjet tre nye faktorer til tabellen:

  • Vertical search
  • Direct answers
  • HTTPS

 

Content Marketing for “Boring” Industries: 10 Tips for Creating Interesting Content | HubSpot

Dagens tips til dig, som arbejder med Content Marketing. Corey Eridon har lavet en guide til alle content marketers, der laver indhold om en kedelig branche. Det er desværre de færreste, der er så heldige at lave videoer, infografer, billedserier og artikler om indretning, motorcykler og feriedestinationer. Langt de fleste arbejder med halvkedelige produkter, som for eksempel elevatorer, håndvaske og advokatrådgivning. Ikke umiddelbart sexede emner. Derfor kan du helt sikkert bruge et par tips til, at lave et kedeligt emne om til interessant indhold, så du ikke mister din læser efter 10 linjer.

 

Anonym kvinde afleverede computer til 1,3 mio. kr. på genbrugsplads | Smart Insights

Dette er absolut ugens mest finurlige historie. Denne er fra Californien, hvor en kvinde afleverede en gammel Apple computer på genbrugsstationen. Ikke bare hvilken som helst Apple computer, men dén originale Apple Computer fra den første serie i 1976, der kun blev produceret 200 af. Computeren har en værdi på 1,3 mio kroner, og den tidligere ejer, der afleverede den, står til at modtage halvdelen af det beløb. Så mon ikke hun melder sig når hun finder ud af, hvad det egentlig er hun har afleveret.

 

Tak fordi du læste med. Og husk at dele med dine venner og kolleger.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.