SMM står for Social Media Marketing. Efter sociale netværksplatforme, såsom Facebook og Twitter, blev kommercialiseret, er Social Media Marketing blevet en vigtig del af virksomheders kommunikation med sine kunder. Disciplinen har endda flyttet marketingbudgetter fra traditionelle medier såsom TV, radio og print, for at få en dialog med kunde og potentielle kunder.

Hvorfor flytte budgetter over på SMM?

Social Media Marketing kan helt sikkert hjælpe med at skaffe nye kunder, men hovedsageligt bruges det til at skabe loyale kunder, som bliver virksomhedens fortaler. Derudover er sociale signaler (likes, delinger, plusser og lignende) kommet i fokus blandt SEO eksperter, da det formådes at positive sociale signaler giver et boost i ens synlighed på Google. Der er stadig ikke helt enighed om hvilken indflydelse disse signaler har. Matt Cutts har tidligere sagt at signaler fra Facebook og Twitter ikke er en del af Googles algoritme. Hvorvidt man kan stole på dette er op til en selv at vurdere. Ikke desto mindre ved vi at Google vil gøre hvad de kan for bedre at kunne bruge sociale signaler til at rangere søgeresulter. Så min anbefaling er, at du begynder/fortsætter med at arbejde seriøst med sociale medier som en del af din marketing strategi, da det i det mindste på et tidspunkt vil blive en vigtig ranking faktor. Om ikke andet giver det dig mulighed for at forstå dine kunder bedre, og servicere dem efter salget.

SMM
Rul til toppen